fbpx

Sofie Møller Sparre

Sofie Møller Sparre, Cand.psych.aut. og specialist i klinisk psykologi med over 20 års erfaring med forandringsprocesser, ledelse, kriseinterventioner og samtaleforløb. Hun er en erfaren underviser og supervisor af personer og grupper med psykisk belastende arbejde. Hun har selv arbejdet klinisk i psykiatrien ligesom hun har været intern psykologfaglig konsulent i flere kommuner.

 

Sofie har undervist på Københavns Universitet og er desuden forfatter til en række artikler og medforfatter på flere bøger om psykologfaglige emner. Hun har blandt andet sammen med Rikke Høgsted skrevet bogen ”Når sjælen rystes”.